Såååå gennemskuelig søndag, 21. mar 2010
Skrevet af volapyk under Røvbanan, 2 kommentarerTelefonsamtale med Røvbananen, der opholder sig i sommerhus i det nordenfjordske sammen med nogle røvbananske venner, hvor menuen står på nærmest non-stop canasta og beruselse:
R: Savner du mig?
V: Shit, hvordan slipper jeg ud af det her uden at lyve? Øhhh, jeg hygger mig jo bare. Savner du da mig?
R: Ja, selvfølgelig gør jeg da det.
V: Nå, han nåede så ikke at finde en måde at snakke udenom. Den skal han ikke slippe igennem med. Gu’ gør du da ej!
R: Det gør jeg da. Jeg tænker på dig hele tiden.
V: ‘Kæft, hvor er han gennemskuelig. På mandemåden. Ja, det er klart. Selvfølgelig gør du det.
Måske skulle jeg bare have ladet ham tro, at jeg faktisk troede på ham. På den anden siden, så ved han jo godt, at jeg ved at det er løgn 
Hjælp - topgrafik på blog lørdag, 20. mar 2010
Skrevet af volapyk under Hjæææælp, KommentarerJeg skal have indsat et andet billedet i topgrafikken på min blog.
Jeg har uploadet billedet til mediebiblioteket i admin-delen. Når jeg skal ændre billedet skal jeg skrive hele URL’en, men det lykkes ikke.
Hvad er den rigtige URL? Det kan vel ikke passe, at jeg ikke kan bruge billeder fra mediebiblioteket? Uanset, hvad jeg finder frem til, så meldes der “image invalid - check the url at try again”.
Er der nogle kloge hoveder, der kan hjælpe?
Jo, jeg har et liv udenfor bloggen fredag, 19. mar 2010
Skrevet af volapyk under Urbanovich, 15 kommentarerSom nogen har bemærket, er jeg i dag trådt frem som Månedens Blogger. Det er en underlig følelse og jeg er selvfølgelig meget beæret.
Jeg er glad for Benitas arbejde - tak du. Det er en fin artikel 
Nu er det så ikke for at være utaknemmelig (faktisk er jeg et meget taknemmeligt menneske - sådan som udgangspunkt, anyway 
), men jeg føler at jeg ligesom er nødt til at forsvare mit virkelige liv, hvis det bliver fordrejet.
Og det er det altså blevet en hel del af den overskrift som URBAN har valgt til artiklen. Og det går mig faktisk meget på, for jeg vil ikke fremstå som en ekstrem introvert person, der ikke lever ude i virkeligheden, men kun på bloggen. Med denne overskrift har jeg lukket alle vinduer, rullet gardinerne for og låst alle døre.
Og sådan er mit liv selvfølgelig ikke
Faktisk gav den oprindelig overskrift (En blogger udenfor æggeskallen) lige præcis den modsatte vinkel; at jeg faktisk har et liv udenfor bloggen. Bl.a på grund af bloggen.
Nå, men jeg overlever jo selvfølgelig.
For er jo stadig meget beæret, og takker URBAN for at gide bruge spalteplads på mig
Månedens Blogger fredag, 19. mar 2010
Skrevet af volapyk under Indlæg i URBAN-avisen, 9 kommentarerNå, så blev det min tur til at agere Månedens Blogger i dagens avis.
Fuck altså - det er sgu bare aldrig najs at se sit eget fjæs på tryk i så stor størrelse. Heller ikke selvom man frivilligt har deltaget. Og var forberedt på, at et ville ske. Det ligner jo til forveksling det fjæs jeg møder hver morgen foran spejlet.
Fotomodeller bliver da altid retoucheret, men det gælder åbenbart ikke vi andre dødelige. Nuvel, så kan det jo ses, at jeg faktisk ikke overdriver, når jeg taler om IKEA-poser under øjnene.
Anyway, min identitet er sluppet ud fra sit skjul.
Ligesom det er sket med andre bloggere gennem tiden.
Og ud fra deres blogs at dømme, lever de i bedste velgående - på trods.
Hey Hopla!
Iiih du MILDE torsdag, 18. mar 2010
Skrevet af volapyk under Når det er bedst, 2 kommentarerJamen, du godeste.
Det har jo været MILDT udenfor i dag.
Ja, faktisk har det ligefrem været lunt!
9 grader viste temperaturstanderen, da jeg cyklede hjem.
Shit, hvor er det skønnere end skønt!!!
Handskerne er allerede droppet (det meste af tiden).
Snart kan overtræksbukserne følge.
Ligeså halstørklædet.
Og den ekstra trøje.
‘Kæft, hvor bliver det godt, når det ikke tager en halv dag at komme ud ad døren fordi man skal iklædes 117 lag tøj.
Velkommen du dejlige milde forår.
Afvænning onsdag, 17. mar 2010
Skrevet af volapyk under Dagens længde..., Røvbanan, V & R-borgen, KommentarerRøvbananen forlader residensen i dag og forude venter 5 dage som herskerinde af V&R-borgen. Hvilket jo er ensbetydende med at magten over fjernbetjeningen igen ligger i mine hænder. Og så er det jeg overvejer, om det så er nu jeg skal indlægge mig selv til afvænning efter søndagens grufulde erkendelse.
På den anden siden kunne jeg jo også bare se, hvad der sker. Det giver jo mulighed for at få svar på mine spørgsmål om mit nye (ikke specielt velkomne) image som seer af sportstv; om der er tale om et anfald af ofring for kærligheden eller om jeg (tror jeg) kan lide at glo på sport.
Hmmm, det må jeg lige tænke over i løbet af dagen.
Leder i øvrigt efter, hvad der kommer den anden vej. Altså, hvad Røvbananen ofrer for kærligheden i dén retning. Jeg gad nok lige se ham sidde og trille en tåre eller to sammen med mig til Sporløs eller Extreme Makeover Home Edition. Eller bruge en time eller to på Fornemmelse for mord osv.
Ellers kan jeg bare sige TOP NAJS DÈR - dagens længde er tiltaget med 5 timer og 9 minutter
Hvordan er det kommet så vidt???? tirsdag, 16. mar 2010
Skrevet af volapyk under Adfærdsændring, Creepy, Røvbanan, tv, 6 kommentarerJeg har været med i et forsøg. Tror jeg. Måske ikke ligefrem et videnskabeligt et af slagsen, men dog et forsøg.
Eller måske et studie.
Et studie udi om man kan omvende en anti-sportstvseer til at blive sportstvseer - altså uden det meget vigtige “anti” foran - gennem frivillig tvang.
Da jeg mødte Røvbananen fornemmede jeg ret hurtigt, at han så en del sport i tv (golf, fodbold, NFL, you name it!). Jeg tænke “Ååååh nej” og forudså en masse fjernbetjeningskonflikter forude (ikke helt skudt ved siden af!). Jeg svor ved mig selv, at jeg aldrig kom til at sidde og glo på sport i tv. Derimod skulle jeg nok få afvænnet ham og få ham til at indse, at han faktisk slet ikke havde lyst til alt det dér sport. Nu havde han jo mig.
Hvornår det lige præcis er begyndt at gå galt, ved jeg ikke helt. Men på et eller andet tidspunkt er der sket noget, der ikke var en del af min plan. Faktisk så langt fra!
Således har jeg gennem tiden været udsat for slet ikke så lidt sport i tv. Det være sig både golf, NLF, Skiskydning (nej, ikke skyskidning) etc. Denne længere tids påvirkning har resulteret i, at jeg søndag aften hørte mig selv sige - ja, jeg kan faktisk næsten ikke få mig selv til at skrive det. Det gør faktisk lidt ondt. Men altså - jeg hørte mig selv sige, at…at…at…dyyyb indånding…at…hold jer lige for øjnene…..
“Jeg vil gerne se golf i aften” (**se fodnote)
Sådan bare ud af det blå!?!?!?!?!??!
Jeg er sgu lidt rystet.
Rystet over, hvordan det er kommet så vidt. At det er så galt fat. Jeg havde virkelig ikke set det komme.
Så er det jeg tænker - er det mon resultatet af frivillige tvang? Har det virkelig resulteret i, at jeg nu tror jeg kan li’ at se sport i tv?
Eller er den grufulde sandhed i virkeligheden, at jeg ubevidst gør det i et anfald af “nu skal jeg virkelig ofre mig for kærligheden”?
Uanset, hvad grunden er til at det er kommet så vidt, så ved jeg ikke helt hvad jeg skal mene om resultatet.
Det er slet ikke sundt for mit image.
Slet ikke sundt overhovedet!
** Ganske vist faldt jeg i søvn med et brag efter kort tid. Ved ikke helt, hvornår det skete. Muligvis mens Røvbananen var ved at forklare “point”-systemet (nej, er ikke så skadet endnu, at jeg ved, hvad jeg skal kalde det) for mig.
Fra blå til rød fredag, 12. mar 2010
Skrevet af volapyk under Dagens længde..., Natur, Når det er bedst, 7 kommentarerDet er en sand fornøjelse at følge temperaturstregen på DMI i denne tid. Efter i nogle måneder at have været mere blå end blå, har den nu indtaget en lækker rød farve med indskudte blå toner.
Cykelstier, plæner og veje sejler i vand, og man er omgivet af en konstant rislen, når vandet løber ned i kloakkerne.
Flere og flere grønne arealer finder dagens lys efter at have været gemt væk bag et tungt tæppe af sne.
Eller grønne er måske så meget sagt. Alt ser nu sådan lidt gråt og hærget ud. Den sidste rest af sne i vejkanten er møgbeskidt. Alt ser faktisk sådan lidt beskidt ud.
Men - det betyder ikke noget.
Jeg omgiver mig gerne med møgbeskidt landskab, når det er mellemfasen, der baner vejen for forårets skønne grønne farver.
Og at dømme ud fra mange blogs, er der flere end jeg, der sender længselsfulde tanker efter synet og duften af forår.
Iøvrigt er dagens længde nu tiltaget med 4 timer og 46 minutter
Der er jo så meget dejligt… onsdag, 10. mar 2010
Skrevet af volapyk under Hjerteliv, Røvbanan, KommentarerHar lige nydt et krus kamillete og knækbrød med ost og honning. Underligt, så afhængig jeg er blevet af kamillete. Førhen var det ligesom forbeholdt forkølelser og lignende.
Jeg er - som mine få læsere måske har læst - alene i V&R-residensen frem til fredag. Og faktisk det meste af næste uge også. Selvom det er dejligt at have lidt “space” og jeg nyder dagene som enehersker i gemakkerne, så må han da gerne snart komme hjem til mig igen. Dejligt at vide, at man stadig kan savne hinanden.
Det værste ved, at han så faktisk kommer hjem er, at det er slut med at være enerådig hersker over fjernbetjeningen. Det skal jeg nok nå at blive træt af i løbet af weekenden, og set i dét lys er det jo godt at han skal af sted igen
Nå, men ellers sidder jeg og tænker på, at det allerede om et par måneder er et år siden vi installerede os her på V&R-borgen. Et år! Det er jo vildt.
Tiden flyver, når man har det godt.
Kvindernes Internationale Mandehadedag tirsdag, 9. mar 2010
Skrevet af volapyk under De dér kvinder, Politik, samfund, o.a., 6 kommentarerKvindernes Internationale Kampdag er slut for denne gang.
I min egenskab af kvinde og medsøster, vil nogen sandsynligvis mene, at jeg på sådan en kampdag burde være ude på barrikaderne og kæmpe for mine og mine medsøstres rettigheder.
Men jeg er forræder.
Jeg må bare tilstå, at jeg har det meget ambivalent med Kvindernes Internationale Kampdag udført på vores nationale scene.
På den ene side synes jeg dagen har sin berettigelse, for der er stadig mange ting, der skal kæmpes for og imod, og jeg sætter stor pris på den kamp kvinderne i min mors og bedstemors generation har kæmpet for at opnå ligestilling. En kamp mange kvinder i min og de yngres generation kan nyde godt af i dag.
På den anden side føler jeg slet ikke noget tilhørsforhold til ultrafeminister, der på skinger vis kan få dagen til at ligne “Kvindernes Internationale Mandehadedag”. Uden jeg dog kan komme med konkrete eksempler, men det er følelsen jeg sidder med. Hvor meget jeg end anstrenger mig, bliver jeg aldrig feminist med røde strømper og lilla ble (en kliche, men…). Jeg synes mænd er dejlige! Selvfølgelig findes der spader, men de findes jo hos begge lejre. Der er forskel på mænd og kvinder, det må vi bare erkende og acceptere. Det er altså ikke alle forskelle, der skal udraderes.
Vel kan jeg ikke fordrage, at kvinder undertrykkes (eller mænd for den sags skyld). Selvfølgelig går jeg ind for ligestilling, men jeg er fx ikke fan af kønskvoter på arbejdsmarkedet. Jeg vil altså ikke vælges til noget fordi en kvote siger, at jeg i min egenskab af kvinde skal vælges. Jeg vil vælges på grund af mine kvalifikationer - ellers vil jeg slet ikke vælges!
Vi har opnået rigtig meget ligestilling på arbejdsmarkedet og i hjemmet de sidste 30 år. Slet ikke nok, vil nogen mene. De har sikker ret, men lad os indgå våbenhvile et øjeblik og lade resultaterne “falde til”. Lad os betragte det hele lidt på afstand, så det ikke bliver en kamp for kampens skyld. Ellers ender det bare med at mændene må til at kæmpe fordi vi pludselig synes, at vi som kvinder har mere ret end dem (og det har vi altså ikke). Og en kamp kan jo altid genoptages…
I mellemtiden må der være andre emner, vi kan flytte hovedfokus over på, fx prostitution, trafficking og den internationale scene.
Hermed et forsonende til mine medsøstre og andre, der står klar i kulissen med verbale tæsk
