Mere positivt torsdag, 29. jul 2010
Skrevet af volapyk under Når det er bedst, 2 kommentarerFor snart et par uger siden var jeg på “welltrængt wellness” ophold med et par skønne, skønne veninder.
Jeg begriber ikke, hvorfor jeg aldrig har givet mig selv lov til opleve wellness før. DET ER JO FANTASTISK.
Den ene veninde skulle beskrive opholdet i en artikel - vi andre skulle med som forsøgskaniner. Dét siger man aldelese ikke nej til!
Opholdet varede fra lørdag til mandag. Vi boede ved Blåvand Kro i en luksusferiejelighed med spa og eget soveværelse hver især.
Lørdag aften bød kroen på dejlig aftensmad med smagfulde røde dråber. Søndag var det tid til et besøg i Blåvand Kurbad og Wellness ved Hvidbjerg Strand Feriepark. Det blev til omkring 3 timers velvære med både kropsmassage, ansigtsmassage, varme og mindre varme pools både indendørs og udendørs.
Artikel på Østrogen (note til billedet med den grønne sten: nej, det er ikke en slimklat jeg har mellem øjnene).
Livslang kærlighed onsdag, 21. jul 2010
Skrevet af volapyk under Hjerteliv, Når det er bedst, 2 kommentarerEt meget livsbekræftende og opløftende indslag, som tåler adskillige genudsendelser.
Tænk at få lov at opleve en livslang kærlighed til og fra den samme person. Det er så smukt og dejligt.
Se her og bli’ glad 
Lad det være en påmindelse til os, der er ved at miste troen på kærligheden, om at den faktisk findes - og til dem, der ikke tør, men flygter fra den, en påmindelse om, hvad de går glip af.
Til kamp FOR kærligheden! <3 <3 <3
Wellness lørdag, 17. jul 2010
Skrevet af volapyk under Når det er bedst, 2 kommentarerMå ikke glemme at skrive om det positive midt i al tristessen.
I dag damper jeg af mod Vesterhavet.
Forude venter 2 døgns ophold på Blåvand Kro med to dejlige veninder.
Her venter wellness, gåture ved vandet, venindesnak (ikke bare snak, men venindesnak som kun veninder kan), god mad og rødvin.
Det er lige hvad jeg trænger til - og jeg glæder mig VILDT!
God weekend
Flyttet fredag, 16. jul 2010
Skrevet af volapyk under Ouch, Tumult i legetøjskassen, 4 kommentarerDet har været nogle kaos-agtige dage, både mentalt og praktisk.
Der var tidspunkter, hvor jeg blokerede mentalt og fuldstændig mistede overblikket over kasser og ting og sager. Og bare satte mig i sofaen og gloede ud i luften. Eller ved computeren. Eller bare gik og flyttede formålsløst rundt med et par ting. For så at sætte mig igen.
Pakket færdig fik jeg dog. Rimelig overrasket over, hvor mange kasser der var. Fatter ikke hvor de ting, der udfyldte 30+ kasser har gemt sig (mental note: må virkelig skille mig af med nogle af alle de bøger).
Det blev en lang og svedig dag. Efter sådan en dags flytning i sommervarmen, kan man virkelig godt lugte lidt af døde dyr (her vil jeg gerne sende en undskyldning til alle ansatte og gæster på McD i Viby J for ufrivilligt at lade sig underkaste en ækel odør).
Det var en meget underlig følelse at kigge rundt i lejligheden, da alle mine ting var væk og tænke “det var så det”.
Næste skridt bliver at aflevere nøglen. Det er der bare så meget symbolik i.
Nu sidder jeg og drikker morgenkaffe i min nye midlertidige residens.
Og ville være parat til at flytte igen allerede i morgen, hvis det betød et nyt permanent hjem!
Opbrud mandag, 12. jul 2010
Skrevet af volapyk under Ouch, 8 kommentarerGår rundt i det, der indtil for nylig var mit og en andens hjem. Nu er det kun en andens.
Skal flytte på torsdag. Til et lille mikro kælderværelse i et hus, der er sat til salg.
Her kan jeg forhåbentlig bo indtil jeg finder en lejlighed. Og det håber jeg snart jeg gør.
Nomadetilværelse + indre kaos = dårlig cocktail.
I værelset er der lige akkurat plads til min seng.
Resten af dét, der var en del af et fællesliv bliver pakket i kasser og opmagasineret.
Næste gang kasserne åbnes, starter et nyt liv.
Som ikke er en del af en andens.
Dét er egentlig ikke en særlig opmuntrende tanke.
Men sådan ligger landet. Og det kan ikke være anderledes!
INGEN URBAN (men I holder vel også ferie)
Had lørdag, 10. jul 2010
Skrevet af volapyk under Ouch, 5 kommentarerHader en smule.
Ville gerne hade lidt mere.
Bare midlertidtig.
Det må man gerne.
Det er jo nærmest morsomt torsdag, 8. jul 2010
Skrevet af volapyk under DOH!, Det dér dating, 2 kommentarerMidt i al kaosset med pludselig at være blevet single og hjemløs, og at have mistet kontrollen over mit eget liv, følte jeg trang til at lede efter et lyspunkt.
Jeg gik således ind på det datingsite, hvor en for mig nyligt cyberafdød mand og jeg mødte hinanden for et par år siden. Ville se, hvad der venter mig derude på kødmarkedet, når jeg engang synes det er tid.
Resultatet var ikke opløftende, men lad nu det ligge. I denne sammenhæng er det irrelevant.
Det er til gengæld vældigt opløftende, grænsende til det hysterisk morsomme at opdage, at jeg aldrig har fået slettet min profil og mit brugernavn. Tænk, det troede jeg sgu jeg havde. Kunne ikke forstå, hvorfor både mit brugernavn og min mail adresse kom frem som “allerede i brug”.
Troede vitterligt, at jeg havde slettet den, men jeg har åbenbart kun deaktiveret den, så den ligger klar til brug.
Min intuition må have fortalt mig allerede dengang, at det hele skulle vise sig at være en luftbobbel, der kunne briste hver øjeblik.
Måske er det bare mig, men jeg synes sgu, at det er virkelig komisk. På en lidt tragisk måde.
Fish tirsdag, 6. jul 2010
Skrevet af volapyk under Ting jeg ikke skal forstå, Tumult i legetøjskassen, 6 kommentarerPlenty more fish in the sea.
Just need to find the right fishing gear.
Røvsved fredag, 2. jul 2010
Skrevet af volapyk under DOH!, 2 kommentarerMan ligner jo fandeme én, der har pisset i bukserne efter bare 3 minutters cykling i denne varme.
Kunsten er åbenbart at vælge bukser i passende stof….
Nå, men skal ellers ikke klage over vejret.
Det er dog trods alt det mest positive i mit liv lige nu.
Siger bitterfissen.
Exit Røvbanan lørdag, 26. jun 2010
Skrevet af volapyk under Hjerteliv, Ouch, Tumult i legetøjskassen, 18 kommentarerDette indlæg ville jeg ønske, at jeg ikke skulle skrive.
Jeg skal heller ikke. Ingen holder en pistol for panden af mig og befaler mig at nedfælde noget, men jeg har et behov for at skrive.
Men det gør sgu ondt.
Det volapykske liv røg af banen i et skarpt sving. Et sving, der kom helt bag på mig. Muligvis fordi jeg har været uopmærksom. Men måske mest fordi én har valgt at skjule advarselsskiltene.
Uanset grunden, så så jeg ikke svinget, og holder nu i grøften og venter på at blive trukket fri.
Hvis I lader øjnene glide ned over mine kategorier, vil I se at kategorien Røvbanan ikke længere eksisterer.
Det gør “Røvbananen og Fedtmakronen” heller ikke.
Ej heller V&R-borgen. Eller Bin Laden 1 & 2. Eller Smuk Teen.
I hvert fald ikke i konstellationen “parforhold m. papbørn”.
Jeg er med et fingerknips blevet hjem-, kæreste- og papbørneløs.
Chokeffekten har ikke helt fortaget sig endnu. Man kan godt føle sig lidt handlingslammet.
Nu sidder jeg og samler skår op i et lånt kolonihavehus, og håber håber håber, at der snart dukker en dejlig lejlighed op som skal være min nye Volapykske Borg.
Det trænger jeg så meget til.
Hvorom alting er, så kommer der ikke flere Røvbanan-indlæg fra denne skribent.
Men lur mig, om ikke der på et tidspunkt kommer en anden, der bliver offer for den volapykske gabestok.
Lige nu skal jeg dog bare lære at trække vejret regelmæssigt igen.
SKAL IKKE I URBAN!
